Julehjerter

 
15-11-2010
Juleklip

Julehjerter flettes af to stykker foldet glanspapir i forskellig farve.

Grundskabelonen har form som et (omvendt) lukket U og er traditionelt 8 cm bred og 12 cm høj. Skabelonen er foldet således at den buede del er åben - det kvadrat (8 x 8 cm) der ligger under buen er det man fletter med (også kaldet mønsterfeltet). Hjerteformen opstår ved at man fletter de to mønsterfelter vinkelret ind i hinanden, hvorved der opstår et mønstret kvadrat med to buer - med andre ord en hjerteform.

Fra den lige side på skabelonen (der hvor folden er) går et eller flere snit gennem hele mønsterfeltet. På denne måde bliver mønsterfeltet delt i to eller flere flige. Disse flige bruges når man fletter hjertet. Fletningen foregår ved at man på skift lader en flig gå inden i og uden på flige fra den anden hjertehalvdel.

Enkle hjerter har tre, fire eller fem rektangulære flige i samme bredde. Man kan lave mange forskellige mønstre ved at variere bredderne, lave skrå flige, buede flige, mønstrerede flige og meget andet.





 
 
Find information om: guide guiden jul
(Hovedkategori: Juleklip)